På vej mod en bæredygtig verden sammen

At Donald Trump har truet med at smække døren i hovedet på klimaet og trukket sig fra aftalen, betyder i princippet, at USA har meldt sig ud af forhandlingslokalet. Når verdens lande mødes til de kommende klimatopmøder, risikerer vi, at det bliver uden USA ved forhandlingsbordet. Alligevel investerer amerikanske virksomheder frivilligt milliarder i udviklingen af sol- og vindenergi, mens over 30 delstater i USA har meldt ud, at de vil fortsætte deres eksisterende klimapolitikker og forfølge en lavere grad af udledning af drivhusgasser.

Parisaftalen

I 2015 underskrev næsten alle verdens lande en rammeaftale, som blev kendt som Parisaftalen. Aftalen forpligter landene til at komme med en handlingsplan for opbremsningen af CO2-udledning i hjemlandet.

Hovedformålet er at stoppe den globale opvarmning ved at holde temperaturstigningerne et godt stykke under to grader og derfor reducere CO2-udledningen med 40 pct. inden 2030.

USA’s annullering af klimaaftalen betyder reelt, at de ikke sidder med ved forhandlingsbordet

Parisaftalen træder i kraft i 2020.

Erhvervslivet kæmpede også imod med techgiganterne Apple, Facebook, Microsoft og Google i front. De lod verden vide, at de vil ære klimaaftalens formål. At de vil investere i innovativ teknologi, der kan sikre overgangen til grøn energi og nedsætte udledningen af drivhusgasser. 

Også Carlsberg annoncerede i kølvandet på USA’s trussel om at bryde med Parisaftalen, at de stiler mod en bedre verden ved at eliminere den kendte miljøsynder CO2 og producere 100 pct. CO2-neutralt i 2030. Allerede i 2022 er målet, at CO2-udledningen er halveret og 100 pct. af elektriciteten kommer fra vedvarende energikilder. Ambitionerne tager sigte efter FN’s Verdensmål, og det er der ifølge bæredygtighedschef hos Carlsberg Simon Boas Hoffmeyer en god grund til.

»Vi vil ikke længere være en del af problemet i forhold til global opvarmning,« siger han uden tøven og fortsætter:

»Vi vil række forbrugerne en hjælpende hånd, når det gælder om at minimere det aftryk, nydelse af øl sætter på miljøet.«

Den hjælpende hånd kommer bl.a. i form af lim. Carlsberg fjerner emballagen rundt om sixpack-dåserne og limer i stedet dåserne sammen. Det fjerner mere end 150 tons plastik om året alene i Danmark – svarende til mere end 7,5 mio. plastikposer, som vi kender dem fra supermarkedet.

Indsatsen følger introduktionen af Carlsbergs fire mål om at reducere blandt andet CO2-udledninger og miljøpåvirkninger med deres bæredygtighedsprogram Together Towards ZERO – sammen mod nul.

I arbejdet med Together Towards ZERO har Carlsberg set nærmere på alle led i øllets vej fra landmand til forbruger for at fastslå, hvor udledningen af CO2 sker. Det største CO2-aftryk på miljøet og naturen viste sig at komme fra emballage – hele 40 pct., hvor selve brygningen f.eks. kun udgør 14 pct.

Together Towards ZERO har ikke blot betydning for Carlsberg, men kan være et forbillede for store dele af industrien, mener Steen Valentin, der er lektor ved Copenhagen Business School (CBS), ph.d. og medlem af Det Etiske Råd.

 »Carlsberg er rykket op i en ny liga med Together Towards ZERO og har løftet ambitionsniveauet enormt med nogle interessante langsigtede mål. Det handler ikke kun om at løfte sin egen ansvarlighedsindsats, men også at vise industrien, at man tænker i de her baner, samtidig med at man driver en god forretning. Det er ekstremt ambitiøst,« siger Steen Vallentin.

De fire Together Towards ZERO-mål på Carlsberg blev formuleret og offentliggjort i 2017 under det overordnede tema at tage ansvar og lave bedre produkter, der er mere bæredygtige for forbrugerne. For første gang formulerede Carlsberg en så ambitiøs fremtidsstrategi for bæredygtighed, og den giver mulighed for at sætte nye mål, der kræver store beslutninger som eksempelvis udfasning af kulkraft som varmekilde og nye emballageløsninger, der fjerner plast fra produktet.

»Vi er ikke perfekte, når det gælder om at reducere plast og nedsætte CO2-udledning, men vi ser på alle led i vores værdikæde, og vi vil hele tiden forbedre os,« siger Simon Boas Hoffmeyer. 

Together Towards ZERO er Carlsbergs bæredygtighedsprogram, der blev lanceret i 2017 med fire ambitioner om ZERO Carbon Footprint, ZERO Water Waste, ZERO Irresponsible Drinking og ZERO Accidents Culture.

I 2030 skal Carlsbergs bryggerier være CO2-neutrale og bruge halvt så meget vand som nu.

I 2022 skal bryggerierne have halveret deres udledning af CO2, de skal køre på 100 pct. grøn strøm, og kul skal være total udfaset. Mængden af vand brugt på bryggerierne skal være reduceret med en fjerdedel.

At store virksomheder bidrager til at sætte kursen mod en bæredygtig fremtid er helt essentielt, vurderer Steen Vallentin fra CBS.

»Der er mange opgaver, som må varetages af stater, men virksomheder har en meget stor rolle at spille i forhold til at levere på målsætninger om CO2-udslip. Mange af de målsætninger, der er sat, er fuldstændigt umulige at opnå uden virksomheders ressourcer, innovation og evne til at skabe forbedringer,« siger Steen Vallentin.

Desværre rummer den grønne omstilling andre udfordringer end klimaforandringer og CO2-udledning, nemlig ressourceknaphed og manglende adgang til ressourcer. For at vi i fællesskab kan bevæge os mod nul, skal måden vi producerer og forbruger på ændres radikalt, lyder det ifølge flere eksperter. I fremtiden kommer vi til at se forbrugere og virksomheder indgå i tættere relation med hinanden for at genbruge og genanvende vores produkter og råstoffer, forklarer Gitte Haar, der er ansvarlig partner ved Center for Cirkulær Økonomi.

For vi bruger alle de ressourcer, som jorden naturligt kan producere, hurtigere og hurtigere hvert år. Hvis alle forbrugte, som vi gør i Danmark, skulle der tre jordkloders ressourcer til. Mangel på vand er eksempelvis ikke længere kun et problem i udviklingslande, men spreder sig op gennem Europa og flere steder i USA. Den globale tænketank World Resources Institute estimerer, at 33 lande i 2040 vil opleve vandmangel. De udsatte lande er i høj grad placeret i Afrika og Mellemøsten, men også Spanien og Grækenland vil blive hårdt ramt.

Fakta om cirkulær økonomi

Den cirkulære økonomi handler om at se forretningsmodeller på en ny måde.

Traditionelt vil et produkt blive skabt af producenten, brugt af forbrugeren og smidt ud som affald.

I cirkulær økonomi er der ikke noget affald – kun genanvendelse.

»Det handler om at have nogle cirkulære materialestrømme, og det betyder, at vi skal gøre vores materialestrømme renere, end de er i dag,« siger Gitte Haar.

Af jord er du kommet, til jord skal du blive

Vi ser det allerede i vores dagligdag. I de større danske byer har de fleste taget den lille, grønne biospand til sig, der gør det muligt at sortere sit madaffald. Det handler også om genanvendelse, når madaffald i stedet for at blive kørt til forbrænding med den øvrige dagrenovation kan bruges til biogas, mens restproduktet bliver til gødning i landbruget. Således er der ikke noget af affaldet, der ikke bliver genbrugt eller genanvendt på den ene eller anden måde.  

Når biogasanlæg producerer brændsel til energinettet, efterlader det en rest, der kan bruges som gødning til landbruget.

Gødningen indeholder en række næringsstoffer – blandt andet fosfor, som i fremtiden kan blive en global mangelvare.

Vi kan altså genanvende næringsstofferne, når vi laver biogas, mens næringsstofferne ved forbrænding går op i røg.

Carlsberg vil også gerne gå forrest og vise, at det kan lade sig gøre at nytænke den måde, vi producerer varer på. Den rejse har virksomheden indledt gennem Carlsberg-mærket med adskillige tiltag såsom mere miljøvenlig trykfarve, øget brug af genanvendt materiale samt selvfølgelig den miljøvenlige SixPack. 

Det er sådanne grønne tiltag, som Gitte Haar ser nye forretningsmodeller i.

»Vi ser flere og flere bæredygtige virksomheder, der tager miljødagsordenen alvorligt og tager den med ind i forretnings- og produktudviklingsafdelingen,« siger hun og tilføjer: 

»At søge nye kyster handler om modet til at sige farvel til gamle, og cirkulær økonomi handler om at have mod til at sige fra overfor den måde, vi gør tingene på i dag, for at forberede os på en fremtid, der ser helt anderledes ud.«

Med disse ord lægger hun sig tæt op ad J. C. Jacobsens vision, der blev foreviget i de gyldne ord og i dag blandt andet står skrevet over indgangsporten til Carlsberg på Valby Bakke:

»Ved Carlsberg Bryggeriernes Drift skal det være det stadige Formaal uden Hensyn til en øjeblikkelig Fordeel at udvikle Fabrikationen til den størst mulige Fuldkommenhed, saaledes at disse Bryggerier og deres Product altid kunne staae som et Mønster og ved deres Eksempel virke til, at Ølbrygningen heri Landet holdes paa et højt og hæderligt Standpunkt.«