Vi har skabt en verden af plastik. Nu er vi – heldigvis – gået i gang med at genanvende den

2019

For at sikre et rent miljø er vi nødt til at genanvende mere af den plast, vi producerer. Det arbejder miljøorganisationen Plastic Change for, og de oplever et positivt fokus på at finde løsninger på problemet med plastik.

Den måde, verden bruger plastik på i dag, hænger ikke sammen. Inden for ti år er mængden af plast i havene fordoblet, og hvis vi lader stå til, risikerer vi, at mængden af plast i 2050 vægtmæssigt overstiger mængden af fisk.

Men verden er ved at ændre sig, og plast i miljøet og verdenshavene har heldigvis mere opmærksomhed end nogensinde før. Millioner af frivillige fra 150 lande er blevet engageret i den globale oprydningsdag ‘World Cleanup Day’ for at gøre et seriøst indhug i oprydningen af den plast, der ligger og flyder verden over – også i havet. 

I Danmark er det miljøorganisationen Plastic Change, der koordinerer indsatsen i det globale oprydningsarbejde. Selvom oprydning ikke løser det reelle problem, viser det behovet for at finde nye metoder til at undgå, at affald – og ikke mindst plastik – ender i naturen og i sidste ende i havet, fortæller Berit Asmussen, miljøbiolog og vicedirektør i Plastic Change.

»Der er heldigvis et meget positivt fokus på at finde løsninger på problemstillinger med plast,« siger Berit Asmussen. 

Udover at stå for at rydde op arbejder Plastic Change på at ‘få slukket for hanen, så der ikke bliver ved med at fosse plastik ud i havene’.

Det gør de bl.a. ved at sætte fokus på at reducere brugen af unødvendig plastik – og på, at den plast, som er nødvendig og af god kvalitet, bliver genanvendt igen og igen.

»Det er jo tåbeligt, at man laver et produkt af et materiale, som kan holde sig i hundredvis af år, men kun bruger det én gang,« siger Berit Asmussen. 

Derfor hilser Plastic Change også Carlsbergs nye version af sixpacken – Snap Pack – velkommen, fordi deres løsning med at lime øldåserne sammen kan reducere mængden af plastik med mere end 150 tons om året alene i Danmark. På den måde bliver risikoen for, at plastik ender i naturen og havet, betydeligt mindre.  

Plastic Change og Carlsberg har netop indgået et nyt samarbejde, og »Carlsberg har vist en vilje til at gøre en forskel, som vi sjældent har set hos en kæmpe koncern som Carlsberg før,« siger Henrik Beha Pedersen, direktør for og grundlægger af Plastic Change.

Han understreger dog vigtigheden af, at limen, der holder øldåserne sammen, ikke havner i naturen, for så har vi et nyt problem. Plastic Change ser Snap Pack som et første skridt mod Carlsbergs fremtidige reducerede plastikforbrug.

Men det er også bydende nødvendigt, at der bliver gjort noget – og det skal gøres nu. For hele verden kaster årligt op mod otte millioner tons plast i havet, og konsekvensen er allerede blevet en del af vores fødekæde.

»Vi spiser allerede plastik, når vi spiser fisk og skaldyr. Vi kan købe tre fisk i en hvilken som helst fiskeforretning i Danmark på vej til et foredrag. Når vi dissekerer dem, finder vi altid plastik i mindst én,« siger Berit Asmussen. 

For at måle, hvor meget plastik der flyder i havet, sejler forskere og miljøbiologer rundt med et såkaldt ‘manta trawl’ på Plastic Changes hvide sejlskib. Det hænger efter båden og kan sammenlignes med et fiskenet, der fanger al den plastik, der er større end 0,3 millimeter. Det givet et billede af, hvor meget plastik der lige præcis er der, hvor de kaster deres trawl ud – og de finder alt fra stykker af engangsplastikposer fra supermarkedet til nylontråd.  

Der mangler svar på spørgsmålet om, hvorvidt det er et problem for mennesker, når vi spiser plastik. Eksperterne er ikke enige. På den ene side mener en gruppe, at plastik ryger lige igennem systemet på mennesker, mens andre siger, at tilsætningsstoffer i plastikken kan skade os. Endelig har plastikpartikler også en overflade, som andre stoffer let kan sætte sig fast på,  hvorfor plastik kan blive en transportør af andre skadelige kemiske stoffer, som f.eks. kan være hormonforstyrrende.  

»Vi ved, at der er plastik i havdyrene, og at en del af dem dør af det. Men vi ved ikke, om der sker en kemisk reaktion, hverken i dyrene eller når mennesker optager det ved at spise dyrene,« siger Berit Asmussen.

For at vi i fællesskab kan gøre det anderledes, er vi nødt til at forstå problemet.

»Vi tænker ikke kun i, hvad der er farligt for mennesker, men fokuserer mere overordnet på, hvad der er skadeligt for miljøet. Vores mission handler om at skabe et rent hav til glæde for både dyr og mennesker i fremtiden,« siger Berit Asmussen.

Hos Plastic Change foregår arbejdet for at sikre en verden fri for plastforurening både på havet med fiskeindvolde op til begge arme og på bonede gulve i regeringskontorer over hele verden. For der er ikke kun brug for at kortlægge og undersøge konsekvenserne af den plastik, der allerede er i havet, men også at oplyse om problemet og forebygge, at mere plastik ender derude.

Som rådgiver søger Plastic Change at få mere genbrugsplast ind i den emballage, som detailhandlen bruger i tonsvis til at pakke fødevarer ind. Når du står ved køledisken og ser en grøn bakke med Naturli’ Hakket, det plantebaserede alternativ til oksekød, så ser du også et produkt af Plastic Changes arbejde. Den grønne emballage er nemlig fremstillet af mindst 80 pct. genbrugsplast, og det er et tiltag, som symboliserer det arbejde, som Plastic Change gerne vil markedsføre over hele verden.

»Det handler om at indsamle plastik, sætte fokus på problemet og få peget den her plastik i en retning, hvor den bliver genanvendt. Det er det vigtigste,« siger Berit Asmussen.

At få brugt mere genbrugsplast er også et fokus hos Carlsberg, der sammen med andre producenter og Bryggeriforeningen vil øge mængden af genbrugsplast i plastikflasker til 50 pct. inden 2025. Carlsbergs initiativer kommer i forlængelse af Carlsbergs store bæredygtighedsprogram Together Towards ZERO, hvor ambitionen er at eliminere udledningen af CO2 i 2030.

»Vi er allerede kommet langt med Together Towards ZERO ved for eksempel at øge brugen af grøn strøm fra vindmøller og solpaneler og stoppe brugen af kul til at brygge øl på ni bryggerier,« siger Simon Boas Hoffmeyer, bæredygtighedschef hos Carlsberg.

For Carlsberg vil ikke længere være en del af problemet i forhold til global opvarmning og har valgt at udfase kul på sine udenlandske bryggerier frem mod 2022. Sidste år blev ni bryggerier i Kina omlagt til at køre på naturgas eller biomasse – eksempelvis risskaller fra risproduktion eller halm og strå. Samme udvikling kommer til at ske på bryggerier i Indien og Polen, så ingen af Carlsbergs bryggerier senest i 2022 bruger kulkraft. 

Det handler dog også om at give forbrugeren en hjælpende hånd, når det gælder om at minimere mængden af plast, de tager med hjem fra supermarkedet. Og det mener Carlsberg, at de leverer på med introduktionen af Snap Pack. 

»Vores mål er selvfølgelig at brygge verdens måske bedste øl, men vi anerkender vores ansvar for at lave mere bæredygtige produkter. Snap Pack leverer på alle fronter: det giver forbrugerne den gode øl, der også er bedre for miljøet,« siger Simon Boas Hoffmeyer.

pilsner

2019

Hvad er Plastic Change?

Plastic Change er en miljøorganisation, der mener, at mennesket har ret til et miljø uden plastikforurening. Alle skal i fremtiden fortsat kunne leve af havets ressourcer og spise fisk og skaldyr uden plastikindhold samt nyde at leve i en natur uden plastikforurening.

Gennem dokumentation, formidling og løsninger sætter Plastic Change fokus på plastikforurening over for befolkningen, industrien og politikerne.

Arbejdet foregår både på globale ekspeditioner til havs og ved at mobilisere mennesker til handling og anvise muligheder gennem politiske løsninger.