Et pantsystem, vi kan være stolte af

I 1922 indgik bryggerierne og tapperierne lokale aftaler og i 1942 – igen på grund af ressourceknaphed - en frivillig landsdækkende aftale om dels principper for hjemtagning og udveksling af flasker og kasser samt en aftale om at indføre en ‘normalølsflaske’.

»Med andre ord indgik bryggerierne en frivillig aftale om at benytte en fælles flaske til øl i stedet for bryggeriernes egne flasker. Det var med til at sikre, at flasker kunne indsamles og genbruges,« forklarer Knud Loftlund.

For at have et nationalt indsamlingssystem og kunne genbruge de mange flasker, blev de gradvist mere standardiserede. I 1949 blev den velkendte og mere robuste 33 cl-flaske indført, der var bedre egnet til genbrug – den blev kaldt fællesflasken – og som i 1967 blev opdateret til den olivengrønne standardflaske, vi kender i dag.

Carlsberg har i kraft af sin markedsledende position i Danmark – og nuværende rolle som verdens tredjestørste bryggeri – spillet en væsentlig rolle i pant- og retursystemet. J.C. Jacobsen grundlagde Carlsberg i 1847, og hans gyldne ord om ‘uden hensyn til øjeblikkelig fordel at udvikle fabrikationen til den størst mulige fuldkommenhed’ lever videre den dag i dag. Derfor har Carlsberg som ambassadør for vores danske værdier udbredt vores viden om pant- og retursystemer i udlandet.

»Carlsberg har været gode til at fortælle andre lande, at der er en pointe i at indhente og genbruge flasker, fordi det miljø- og ressourcemæssigt er langt mere effektivt end at bruge og smide væk. Det er en fortælling, som er troværdig, fordi de har en 100 år lang erfaring med sådan et system i Danmark,« siger Knud Loftlund fra Bryggeriforeningen.  

I løbet af årene blev engangsemballage mere og mere udbredt. Mens bryggerier historisk set altid har indsamlet deres egne flasker, stillede engangsemballage nye krav til detailhandlen og bryggerierne. Før engangsemballage blev tilladt til øl og læskedrikke i 2002, etablerede bryggerierne og tapperierne sammen med dagligvarehandelen selskabet Dansk Retursystem A/S. Selskabets formål var at udbetale en håndteringsgodtgørelse til butikkerne for deres sortering af genbrugsflasker, der afhentes af bryggerierne og tapperierne til genpåfyldning. Selskabet fik desuden til opgave at etablere og drive et landsdækkende pant- og retursystem for indsamling af engangsemballager til øl og læskedrikke og sende dem til genanvendelse, som vi kender det i dag.  

At engangsemballage blev omfattet af pantsystemet, må siges at være noget af en sejr for miljøet. I dag bruges der eksempelvis 95 pct. mindre energi til fremstillingen af en ny dåse af en brugt i forhold til at fremstille en helt ny. Siden 2002 har danskerne sendt ti milliarder dåser og flasker til genanvendelse, og hver eneste dåse og flaske sparer kloden for råstoffer og CO2. Klimabesparelsen ved at genanvende så mange tomme dåser og flasker lander på ca. én mio. tons CO2.

»I Danmark har vi et af verdens allerbedste pantsystemer for flasker og dåser. Det er i international sammenhæng unikt, at vi kan indsamle mere end 90 pct. af emballagerne og bruge dem igen og igen til nye produkter. Udvidelsen af pantsystemet med saft og juice er logisk for en pantnation som Danmark, fordi det bringer flere produkter ind i et eksisterende, velfungerende cirkulært kredsløb,« siger Heidi Schütt Larsen, vicedirektør i Dansk Retursystem.

Helt grundlæggende kan man sige, at eksempelvis en Carlsbergs levetid går i ring. Fra øllet tappes på dåse og sælges, til øllet nydes og drikkes, og til dåsen pantes, smeltes om og bliver til en ny dåse – klar til at blive tappet på ny. Det er et såkaldt cirkulært økonomisk system, som sørger for, at flasker genbruges igen og igen, mens brugte dåser bliver til nye dåser uden at belaste miljøet.

»Det er det mest håndgribelige cirkulære system, som vi kan være rigtig stolte af i Danmark,« siger Simon Boas Hoffmeyer, bæredygtighedschef hos Carlsberg.

I 2020 bliver juice- og saftflasker også omfattet af pant med en forventning om at sende 52 mio. flere emballager ind i pantsystemet om året. Det er en kæmpe fordel for miljøet, fordi der ikke skal produceres lige så mange nye flasker.

Genbrug er defineret ved, at et produkt bliver brugt igen, uden at materialet nedbrydes til et råstof. Øl- og sodavandsflasker genbruges, når de bliver indsamlet i pantsystemet og skylles og vaskes, før flaskerne bliver fyldt på ny og taget i brug igen.

Genanvendelse af produkter sker, når materialerne bliver bearbejdet og brugt til at lave nye produkter. Engangsflasker og dåser med pantmærke bliver i høj grad smeltet om til nye engangsflasker og dåser.

Den høje effektivitet i det danske pantsystemet opstår, fordi vi ved, hvilke materialer, der kommer ind i systemet, og hvad de består af, så de kan laves til nye produkter.

Fødevareemballage er den eneste form for emballage, som må genanvendes til ny fødevareemballage. Derfor sikrer pantsystemet en høj genanvendelse af drikkevareemballage, som i fremtiden bliver endnu nemmere for forbrugerne at overskue, når også saft- og juiceflasker omfattes af pant.

Pant A = 1 krone (glasflasker og metaldåser under 1 liter)

Pant B = 1,50 krone (plastflasker under 1 liter)

Pant C = 3 kroner (alle flasker og dåser over 1 liter)