En dansk virksomhed kom på verdenskortet

1968

1968 er et af de årstal, der står stærkt i Carlsbergs historie. Det blev året, hvor Carlsberg etablerede sig med sit første bryggeri i udlandet og dermed for alvor begyndte den rejse, der i dag har gjort bryggeriet til verdens tredjestørste.

Indtil 1968 havde Carlsberg primært fokuseret på at lave øl til danskerne. Ganske vist havde man helt tilbage i slutningen af 1800-tallet solgt øl til Det Østasiatiske Kompagni (ØK), som handlede med hele verden. De tog øllet med ombord på deres skibe og solgte dem videre i Fjernøsten – så faktisk kunne man meget tidligt få Carlsberg uden for landets grænser – og Carlsberg var også begyndt at eksportere øl nogle år forinden. Men alligevel lyser årstallet 1968 kraftigt op i historien, for her tog man et skridt, der var helt nyt for Carlsberg. Man besluttede sig for at opføre sit første bryggeri uden for landets grænser – i Malawi.

Den daværende udenrigsminister, Per Hækkerup, havde været på besøg i det afrikanske land, hvor man havde store problemer med at inddrive skatter. Løsningen kunne være at sætte afgift på de øl, man solgte i landet, og ad den vej hente en indtægt til statskassen. Så da Per Hækkerup spurgte Bryggeriforeningen i Danmark, hvem der ville påtage sig opgaven, slog Carlsberg til. En rejse mod helt nye markeder var begyndt.

»Det er stort set det eneste marked, hvor vi haft en markedsandel på over 98 procent. Regeringen i Malawi sagde, at der var ikke andre, der måtte sælge øl,« fortæller Carlsbergs ølhistoriker, Bjarke Bundgaard, med et smil om bryggeriet, som Carlsberg solgte fra i 2016.

Men allerede inden det afrikanske bryggeri blev bygget, var Carlsberg godt i gang med at vokse sig store uden for det danske marked, hvor man sammen med Tuborg havde været altdominerende op gennem det 20. århundrede. Tilbage i 1932 etablerede man en egentlig eksportafdeling, men det var først i slutningen af 1960erne, at man for alvor engagerede sig uden for Danmarks grænser. I 1970 udgjorde eksporten omkring en tredjedel af omsætningen.

Men allerede inden det afrikanske bryggeri blev bygget, var Carlsberg godt i gang med at vokse sig store uden for det danske marked, hvor man sammen med Tuborg havde været altdominerende op gennem det 20. århundrede. Tilbage i 1932 etablerede man en egentlig eksportafdeling, men det var først i slutningen af 1960erne, at man for alvor engagerede sig uden for Danmarks grænser. I 1970 udgjorde eksporten omkring en tredjedel af omsætningen.

Samme år, i 1970, fusionerede Carlsberg, Tuborg og De Forenede Bryggerier. Indtil da havde man haft en samarbejdsaftale, hvor man delte investeringer og overskud, men også holdt hinanden tilbage, siden 1903. Nu var det slut med at holde hinanden tilbage – ja, faktisk gik det pludselig stærkt: I 1972 blev der etableret bryggeri i Malaysia og to år senere i engelske Northampton.

Især det britiske marked blev en ny hjemmebane for Carlsberg, som blev verdenskendt med det underspillede slogan 'Probably the best lager in the world'. Her nød man godt af, at briterne havde været på charterferie og herigennem lært at drikke pilsner – eller ‘lager’, som det hedder på den side af Nordsøen. Og det fik konsekvenser.

»Det var helt vildt dramatisk – de gamle bryggerier lukkede i en rasende fart. Det var et gold rush, som Carlsberg kastede sig ind i med kæmpe succes,« fortæller Bjarke Bundgaard.

Kursen var nu sat for et dansk eksporteventyr, som kun få andre danske virksomheder har oplevet magen til. Carlsberg etablerede sig hurtigt overalt i verden, både gennem opkøb, nye bryggerier og eksport. Og i dag kommer langt det meste af indtjeningen fra udenlandske aktiviteter, hvor man nu er verdens tredjestørste bryggeri og et dansk verdensbrand på linje med Lego, Mærsk og Grundfos.

»Carlsberg er et eksempel på den rigtig gode globalisering. Man tjener store værdier hjem fra udlandet og har kæmpe samfundsøkonomisk betydning,« fastslår Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen.

Han mener, at Carlsberg har stor betydning for, hvordan Danmark bliver oplevet rundtom i verden.

»Der er stort set ikke noget land i verden, hvor man ikke kan få en Carlsberg. Og det er da mit indtryk fra andre virksomheder, at det betyder noget, at Carlsberg har sat Danmark på verdenskortet, også rent politisk,« siger Niels Hald og fortsætter:

»Carlsberg repræsenterer jo en ølkultur med en stærk historie og markante innovationsgennembrud, og det er med til at styrke vores image.« 

Og selvom Carlsberg i dag er blevet en gigant, både herhjemme og i udlandet, har man ikke ønsket at været en kæmpe, der trådte andre bryggerier ned under sin fremfærd. Faktisk har man gjort en dyd ud af at dele ud af ekspertise til opkøbte eller nytilkomne mikrobryggerier for at styrke dem og skubbe til en bølge, der kan give endnu mere opdrift.

»Carlsberg gjort meget ud af at favne mikrobryggerierne, både herhjemme og i Europa. Man har været positiv overfor at samarbejde og har givet dem teknisk rådgivning i opstartsfasen, konstaterer Niels Hald og fortæller videre om den fremgangsmåde, Carlsberg har brugt i sit eksporteventyr.

 »Bryggeriet har været bevidst om, at man skal kombinere det at være lokal og global. Man har været god til at fastholde de nationale egenarter på de markeder, hvor man er til stede, og samtidig har man respekteret de lokale kulturer,« siger Nils Hald, der er overbevist om, at Carlsberg – størrelsen og dominansen til trods – vil vokse yderligere i de kommende år, og at vi i flere hundrede år ud i fremtiden vil slukke vores tørst i øl fra Carlsberg.

»Der er stadig rigtigt mange muligheder på ølmarkedet, hvis du kigger ud i verden. Det gælder både i Europa, Fjernøsten og Afrika.« 

1968

Carlsbergs mange brands

Carlsberg er i dag et af verdens største bryggerier, men fordi man har forfulgt en strategi om at styrke de lokale bryggerier, har man mange forskellige brands, og virksomheden beskæftiger 41.000 mennesker i 150 forskellige markeder. Vidste du for eksempel, at Carlsberg ejer det franske bryggeri Kronenbourg, og at den svenske øl Pripps Blå faktisk er på danske hænder?