Carlsberg-forsker fandt Novos guldæg ved et tilfælde

1959

En ung kemiker fra Carlsberg Laboratorium fremlagde i 1959 nogle særlige resultater af sine eksperimenter for en gruppe forskere. Blandt gæsterne var der også nogle kemikere fra Novo.

Hvordan ville verden have set ud, hvis ikke en ung kemiker på Carlsberg Laboratorium havde undret sig over, hvorfor hans proteinforsøg pludselig dannede nogle pladelignende krystaller i stedet for de sædvanlige nålekrystaller? Vores vaskepulvere ville i hvert fald ikke have været lige så effektive, som de er blevet – og Novo ville næppe være blevet den samme milliardforretning, som den er i dag.

Den unge kemiker, som i 1946 var blevet ansat på Carlsbergs Laboratorium hed Martin Ottesen, og det er ham og hans arbejde op gennem 50erne, som vi kan takke for de enzymer, der gør, at vi kan vaske stort set alle pletter af vores tøj, når vi kommer det i vaskemaskinen.

Martin Ottesen arbejdede med proteinnedbrydning og de enzymer, der kan nedbryde proteinerne, fordi det er noget, som har indflydelse på den urt, som man udvinder og bruger ved ølbrygningen – det har både betydning for øllets kvalitet, smag og pH-værdi.

Han lavede eksperimenter på hønseæg, som der er masser af protein i. Og pludselig tog hans forsøg en uventet drejning, fortæller Birgitte Skadhauge, der er forskningsdirektør ved Carlsberg Laboratorium.

»En dag kom han tilbage til sine forsøg og kunne ikke forstå, at det så helt vildt mærkeligt ud, og at det gik i en helt anden retning, end han havde set før. Det viste sig så, at hans prøver var blevet inficeret af denne her bacillus subtilis, og det gav nogle helt andre enzymer, som var utroligt effektive til at nedbryde proteiner,« fortæller Carlsberg Laboratoriums forskningsdirektør, Birgitte Skadhauge.

Opdagelsen af det nye enzym kom altså ved lidt af et tilfælde. Og i stedet for bare at se på det som et mislykket forsøg og kassere det undersøgte Martin Ottesen nysgerrigt, hvad der var sket – og ikke mindst hvad det kunne bruges til.

»Mange af de revolutionerende opdagelser kommer ved et tilfælde. Det sker for mange, hvor de bare ignorerer det. 'Arh, det er bare snavset – vi laver en ny,' tænker de. Men Ottesen var skarp og fokuserede på at se, hvorfor det skete,« siger direktør for bryggeriforskning på Carlsberg Laboratorium, Zoran Gojkovic.

Martin Ottesen fremlagde sine særlige resultater for en større gruppe forskere ved et seminar på Carlsberg Laboratorium. Og blandt gæsterne var der også nogle kemikere fra Novo.

»De var herude, og ørerne blev større og større, da de hørte om hans resultater. Så gik de hjem og begyndte at lave meget, meget effektive vaskepulvere ud fra hans opfindelse. Så i princippet kunne Carlsberg sikkert have tjent flere penge på at lave vaskepulvere end at lave øl. Men det var ikke lige der, at vi havde vores fokus,« siger Birgitte Skadhauge.

Det var på baggrund af disse studier, at Ottesen i 1958 skrev afhandlingen, som han blev tildelt en doktorgrad for, og året efter overtog han ledelsen den kemiske afdeling på laboratoriet.

Hos firmaet Novozymes, der blev etableret i 2000 ved spaltning fra Novo Nordisk, bekræfter forskningsdirektør Ole Kirk, at Martin Ottesens opdagelse havde stor betydning for det danske firmas førende position på verdensmarkedet.

»Det har været kendt siden 20erne, at enzymer kunne noget under vask. De enzymer, der var tilgængelige dengang, var så bare ikke forenelige med vaskemidlernes kemi. Det blev de så med subtilisinerne, som også fungerer under basiske betingelser. Og det blev rigtigt stort for Novo tilbage i slutningen af 60erne og starten af 70erne, hvor man begyndte at bruge subtilisinerne som de første enzymer i vaskemiddel,« forklare han.

Pletter på tøjet er ofte proteiner, og de er enormt svære at fjerne, hvis man bare prøver at vaske dem af. Men med subtilisinerne kunne man hakke dem i stykker, og så blev det meget nemmere at fjerne pletterne i tøjvasken. Det betød pludselig, at man kunne vaske rent på en helt anden måde. Det var især alle fødevarepletterne, som man nu kunne få af.

»Det har så banet vejen for hele den forretning, som vi har i dag. Og vores division omsætter for omkring 4,7 milliarder kroner, og vi sidder på en pæn del af verdensmarkedet, så det har været med til at give fødsel til en milliardindustri,« fastslår Ole Kirk.

 Martin Ottesen døde for nylig den 3. juli 2018, 97 år gammel.

pilsner

1959

Carlsbergs lange historie er baseret på forskning

Det berømte laboratorium blev etableret i 1875 af J.C. Jacobsen og har siden forsket i at forbedre øl til glæde for alle. I dag bliver der bl.a. forsket i at skabe en mere bæredygtig produktion, eksempelvis nye kornsorter, der bruger mindre vand. 

Carlsbergs slogan ‘Probably the best beer in the world’ er ikke et smart marketingstunt, der er grebet ud af den blå luft. Det er baseret på en langvarig satsning og en tiltro til, at forskning er vejen frem, når man vil gøre øl bedre. Da J.C. Jacobsen i 1875 grundlagde Carlsberg Laboratorium, var Carlsberg det første og eneste bryggeri verden, der havde et forskningslaboratorium tilknyttet. Og resultaterne fra Carlsberg Laboratorium har man indtil den dag i dag offentliggjort, så alle har kunnet få gavn af ny viden. Helt i J.C. Jacobsens oprindelige ånd.