Carlsberg har forfinet urgammel ingrediens i øl gennem årtier

1933

Humle er en af øllets vigtigste ingredienser, og Tyskland er verdensmestre i at dyrke det.

Men en dansk forsker på Carlsberg Laboratorium udviklede for 85 år siden en række danske humlesorter med helt særlige egenskaber.

Man kan ikke undgå at se den, når man kører gennem Sydtyskland: humlen. Store slyngplanter, der er arrangeret i lange, lige rækker med blomsterne samlet i små eller store humlekopper. Denne sælsomme plante, som i sommermånederne vokser så hastigt, at man næsten kan se den gro, har i hundredvis af år været en uundværlig bestanddel i øl. Både fordi den virker konserverende, og fordi den giver øllet den velkendte bitre smag.

Traditionelt har Tyskland gennem århundreder mestret kunsten at dyrke humle. For som vinens druer kræver humleplanterne særlige forhold for at vokse sig store og karakterfulde. Herhjemme forsøgte danske konger dog på skift at begrænse importen af tysk humle og pålagde bl.a. fynske bønder at dyrke humle for at sikre tilstrækkelige råvarer til ølbrygningen.

Men da J.C. Jacobsen etablerede Carlsberg-bryggeriet, ville han med sin vanlige sans for detaljen kun have det bedste af det bedste, så derfor fik han importeret sin humle fra Tyskland.

2. Verdenskrig ændrede dog billedet

Da Hitler i 1933 overtog magten i Tyskland og senere kastede verden ud i krig, var det også startskuddet til et nyt dansk humleeventyr.

For samme år, i 1933, var der kommet en ny leder af den fysiologiske afdeling på Carlsberg Laboratorium, Øjvind Winge, og han skulle vise sig at have helt særlige evner, der igen satte fokus på Carlsberg Laboratoriums evner til at udfordre og forbedre det bestående.

Øjvind Winge koncentrerede sig næsten kun om at forske i humle, malt og gær på Carlsberg Laboratorium, og den nuværende forskningsdirektør på selvsamme laboratorium, Birgitte Skadhauge, beskriver Øjvind Winge som en foregangsmand i det arbejde.

»Øjvind Winge satte nogle helt fundamentale hjørnesten indenfor forædlingsarbejdet. Både indenfor byg og gær, men selvfølgelig også inden for humle. Han var en foregangsmand til at definere, hvad der er god bryggerigær, god maltbyg og god humle,« siger forskningsdirektør Birgitte Skadhauge fra Carlsbergs Laboratorium.

Øjvind Winge tilbragte fra 1938 det meste af sin tid med at forædle byg og humle på Carlsbergs forsøgsgård – Nordgården ved Herfølge syd for Køge. Tiden blev ofte brugt sammen med hans hund ude i plantagen, hvor han studerede humlen for at finde frem til de kloner, der klarede sig bedst i det skandinaviske klima.

I de lokalhistoriske arkiver finder man billeder fra Carlsbergs gård fra den periode, hvor de lokale bondekoner hjælper til og tjener lidt ekstra ved at plukke humle og siden holder fest, når høsten er i hus.

Og arbejdet bar frugt. Det lykkedes Øjvind Winge at udvikle ti såkaldte landrace-humler, der var særligt modstandsdygtige og derfor kunne lægge arm med dansk vind og vejr. Flere af sorterne blev navngivet efter Winge og eksisterer den dag i dag. Winges forædlingsarbejde med humlen betød, at det lykkedes at fremelske danske humlesorter i en periode, hvor man på grund af krigen ikke kunne importere humle fra Tyskland.

»Man kunne godt se, at det ville blive et problem, og derfor tror jeg også, at man startede det op før 2. Verdenskrig. Hvis man skulle brygge øl, var det vigtigt, at man havde en grad af selvforsyning,« siger Birgitte Skadhauge.

Nogle år efter krigen begyndte man dog igen at importere humlen udefra. For kiggede man på prisen, var det væsentligt billigere at få høj kvalitet på denne måde.

Men det danske humleeventyr lever videre den dag i dag

Nogle af Øjvind Winges humletyper bliver stadig brugt, forklarer Birgitte Skadhauge.

»De er jo sjove fra en historisk vinkel, men hvis man bruger dem i ren form, så er udbyttet for lavt, og bitterheden er grov. Vi vil gerne have noget mere sofistikeret, der er lidt mere frisk og frugtagtigt. Men Winges humlesorter er et element til at fortælle historien,« siger Birgitte Skadhauge, og det har man også gjort brug af på Carlsbergs craft-bryggeri Jacobsen, hvor Winge-humlen er indgået i forskellige af de mere eksperimenterende typer øl.

Der bliver dog stadig arbejdet med at forædle humle på Carlsberg – med planer om, at det skal indgå i produktionen i fremtiden. Men med den store interesse for nye øltyper og craft-brygning går man både tilbage i tiden og kigger fremad, når man arbejder med at finde nye aromahumler.

»Vi kan bidrage med nogle helt nye varianter, der har rendyrkede smagsnuancer af citrus eller passionsfrugt – eller noget helt andet,« siger Birgitte Skadhauge.

humle can

1933

Øjvind Winges mange talenter

Øjvind Winge beskæftigede sig ikke kun med humle på Carlsberg Laboratorium

Han forskede bl.a. også i byggens egenskaber, og hans arbejde med forædling af bygsorter havde stor betydning for det udbytte, som Carlsberg fik, når byggen skulle høstes. I 50erne blev bygsorten Carlsberg II flere gange præmieret som den mest udbytterige.

Med sin baggrund som svampeforsker og genetiker lykkedes det også Winge at krydse to gærstammer med hinanden og forædle den rendyrkede gær, som en anden forsker fra Carlsberg Laboratorium, Emil Chr. Hansen, et halvt århundrede tidligere havde revolutioneret ølproduktionen i hele verden med.