Danmarks største bryggeri bliver nu grønnere end nogensinde

Carlsberg maler i bæredygtige farver

Vi trykker nu med en mere bæredygtig blæk på vores øletiketter. Men ikke nok med det: Etiketterne fremstilles med grøn energi.

 

Grønt er ikke altid så grønt, som man skulle tro. Trykfarver kan have stor påvirkning på genanvendeligheden af de materialer, de påføres. Og grøn er en af de mindst miljøvenlige farver, der findes. Man har derfor besluttet at skabe en ‘grønnere’ grøn til Carlsberg øletiketter. Initiativet er en del af en større miljøindsats, hvor man har gennemgået alle led i produktionen. Det forklarer bryggeriets emballageansvarlig, Nanna Harbo.

»Vi har virkelig gravet dybt, bl.a. ved at se på trykfarver på vores emballage,« siger hun om alle de grønne tiltag, der i øjeblikket bliver foretaget.